Første gang Mia (opdigtet navn) møder op i Haderslev Selvhjælp er hun 19 år. Det er efter råd fra Haderslev Kommune. Mias sind er i oprør, hendes tanker kan ikke falde til ro. Hun er vokset op med en far som er alkoholiker. Hun føler, det er hende, der står med ansvaret for ham, når moren er på arbejde. Da hun er 16 år forlader moren mand og 4 børn. Faren magter ikke meget. Det er Mia, der tager over. Barndommen forsvinder, hun bliver hurtig voksen. Det duer ikke. Hun får lillesøsteren på efterskole, bagefter flytter hun selv til Haderslev. Hun har brug for hjælp, derfor møder hun op i Haderslev Selvhjælp. Hun snakker med Susanne, efter nogle samtaler, kommer hun i en selvhjælpsgruppe. Første gang hun skal til møde i gruppen, har hun sommerfugle i maven. Hvordan er de andre, synes de om hende, bliver der pinlig tavshed?  Men nej, rummet de skulle være i er hyggeligt, med stearinlys på bordet. Mia begynder at slappe af. De er fem i gruppen og så en ”igangsætter”, der fungerer som ordstyrer. Alle er de mellem 18- 22 år, alle har de en forældre, der drikker.

I halvandet år mødes gruppen. Først en gang om ugen siden hver 14. dag. Her møder Mia nogen hun kan fortælle det, hun ikke kan snakker med veninderne om. Her kan hun dele problemerne med andre. Hun bliver gladere. Alle ord og tanker er tilladt. Hun lærer, at det ikke er hendes skyld, at faren drikker, at man ikke får det bedre af, at holde det skjult.

Mias rolle i selvhjælpsgruppen har ændret sig. Hun er afklaret, er blevet frivillig hjælper i stedet for at være medlem i en  gruppe. Det er der hun er nu. Lytter til andres problemer og vejleder dem ud fra egen erfaring. Hun har fundet roen og glæden ved livet.