Hvem er den frivillige?
En typisk frivillig
En frivillig ligner dig selv, din nabo, mor, ven eller lignende.
Selvhjælp Haderslevs frivillige har lyst og evne til at yde hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte til andre.
Har du begge ”ben på jorden” og ”hjertet på rette sted”? Er du god til at lytte? Du magter dig selv og din egen tilværelse. Ja, så er det måske lige dig, vi står og mangler!
Du bliver tilbudt kurser både internt og eksternt med det formål, at du bliver "godt klædt på" til samtaler med mennesker, der har det svært.
Samtidig med at være frivillig hos os, får du et bredt menneskekundskab, et godt netværk og en indsigt, du kan bruge på dit CV.
